prosadigt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

prosadigt, kort lyrisk tekst skrevet i prosa; en formel nyskabelse, der tillægges Baudelaire med hans Spleen de Paris (1869), forinden bragt i tidsskrifter og betegnet som Petits poèmes en prose. Han henviste selv til Aloysius Bertrands skildringer i Gaspard de la nuit (1842), men definerede i øvrigt genren som en drøm om "åbenbaringen af et mirakel, en poetisk prosa, som var musikalsk uden rytme og rim, smidig og stridig nok til at kunne forme sig efter sjælens lyriske bevægelser, drømmeriets bølgen og bevidsthedens nervøse spring". Samtidig skrev Mallarmé prosadigte om sjælstilstande og psykiske processer, og hos Rimbaud og Lautréamont findes tilsvarende prosalyriske fantasier, karakteristiske nybrud af betydning for symbolisme og modernisme. I Norden viste denne franske indflydelse sig hos Ola Hansson i Notturno (1885) og i Johannes Jørgensens Stemninger (1892). Der er tale om en anden litterær tradition end frie vers, der undertiden fejlagtigt kaldes prosadigte. I 1900-t. forekommer prosadigtet typisk hos Vilhelm Ekelund, Saint-John Perse, Francis Ponge og sporadisk hos bl.a. Uffe Harder, Klaus Rifbjerg og Michael Strunge. Se også metrik (prosavers).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
LOSau
Oprindelig forfatter
TBro
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki