Rimbrev, litterær genre, ofte et humoristisk causeri på vers, adresseret til en modtager. Med antikke modeller hos Horats mfl. genopdyrkedes genren i den nu som regel rimede poesi, ikke mindst i klassicismen, bl.a. af Nicolas Boileau og Alexander Pope, og mere subjektivt tonet i romantikken.

Danske mestre i genren er Jens Baggesen, Henrik Hertz og Emil Aarestrup. Se også epistel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig