• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

roman - 1900-t. - varietet og rigdom

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

Billedet af romanens undertyper i 1900-t. er overordentlig broget og righoldigt. Genren har ikke blot en enorm udbredelse; den nyder også kritisk højagtelse. Det sidste var ingenlunde tilfældet i 1700-t., da genrens adkomst til en plads inden for den poetiske eller skønne litteratur endnu var omstridt i kritikken.

Alligevel er det muligt, at det er 1700- og 1800-t., der vil stå som romangenrens store århundreder, hvor romanen kunne alt det, som komedien og tragedien før havde ydet, foruden meget nyt. I 1900-t. er en del af romanens tilbud overgået til de nye kunstarter filmen og tv-serien.

1900-t. byder i romanen på tradition, herunder traditionsspecialiseringer, såvel som på innovation — og som altid: På de genier, der modstår rubricering. Blandt dem den tysk-bøhmiske Franz Kafka med hans posthumt udgivne romaner Der Prozeß (trykt 1925) og Das Schloß (trykt 1926), der på én gang er dybt desorienterende og træffende for det moderne liv og samfund; og Marcel Proust med den vældige erindringsroman À la Recherche du temps perdu (1913-27).

Set fra traditionens side er romaner på vers, der endnu spillede en rolle i 1800-t. — som George Gordon Byrons Don Juan og Fr. Paludan-Müllers Adam Homo — næsten helt forsvundet. Men mange værker fortsætter 1800-t.s genretraditioner både i underholdningslitteraturen og i den seriøse litteratur. Det sidste gælder især den realistiske roman med så fornemme repræsentanter som Elsa Morante i Italien, Erik Aalbæk Jensen i Danmark.

Men dette betyder ikke, at den realistiske roman har ladet hånt om en række stilistiske og kompositoriske nyskabelser, bl.a. til gengivelsen af en persons "bevidsthedsstrøm" (fx William Faulkner) eller til at pointere samfundsskildring ved "kollektiv roman" (Hans Kirk) eller ved collager af emner og teksttyper, således hos John Dos Passos bl.a. avisudklip og digte i romantrilogien U.S.A. (1937).

En udforskning af de realistiske fortællemåders rammer kan ses i A.S. Byatts romaner efter 1978. En ganske realistisk roman kan være skrevet ud fra helt særlige, evt. bizarre spilleregler som af Georges Perec. 1900-t.'s romanforfattere er i det hele taget gode til at forene det formentlig uforenelige, hos Halldór Laxness således den strenge episke sagastil med en hamsunsk ironi og lyrisme.

Læs videre om romanen og modernisme.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. roman - 1900-t. - varietet og rigdom Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik