satire

satire, (af lat. satira, egl. lanx satura 'fad med forskellige frugter, blanding', af satur 'velforsynet'; allerede i oldtiden fejlagtigt sat i forbindelse med satyr), inden for komikkens område er satire den angribende latterliggørelse til forskel fra humor. Der er altid noget at satirisere over, men det kan være farligt eller umuligt at gøre det, netop pga. religiøse, politiske, nationale eller personlige magtforhold, som det er værd at kritisere. Store satiriske digtere som lord Byron og Heinrich Heine måtte derfor i landflygtighed. Alligevel har mange epoker og samfund haft satirisk kunst og litteratur. Satire er således kommet til orde på teatret fra Aristofanes over Holberg til Bernard Shaw og i revykunsten. Og satire har udfoldet sig i mere eller mindre fantastiske fortællinger, dialoger, ironiske lovtaler og pjecer: af Lukian i oldtiden, Erasmus i reformationstiden, Swift og Voltaire i oplysningstiden og Strindberg og Scherfig i moderne tid. Termen "satire" bruges snævrere om en særlig genre på vers i den romerske litteratur (Juvenal mfl.) og europæisk klassicisme (Boileau, Pope, Holberg). Retter satiren sig imod en udtryksmåde, en stil eller litterær art, tager den gerne form af parodi. Satire i billeder, fx avistegninger, benytter ofte karikatur. Se også revy.