Satire er inden for komikkens område den angribende latterliggørelse til forskel fra humor.

Faktaboks

Etymologi
Ordet satire kommer af latin satira, egentlig lanx satura 'fad med forskellige frugter, blanding', af satur 'velforsynet'; allerede i oldtiden fejlagtigt sat i forbindelse med satyr.

Der er altid noget at satirisere over, men det kan være farligt eller umuligt at gøre det, netop på grund af religiøse, politiske, nationale eller personlige magtforhold, som det er værd at kritisere.

Store satiriske digtere som lord Byron og Heinrich Heine måtte derfor i landflygtighed. Alligevel har mange epoker og samfund haft satirisk kunst og litteratur.

Satire er således kommet til orde på teatret fra Aristofanes over Ludvig Holberg til Bernard Shaw og i revykunsten. Og satire har udfoldet sig i mere eller mindre fantastiske fortællinger, dialoger, ironiske lovtaler og pjecer: af Lukian i oldtiden, Erasmus i reformationstiden, Jonathan Swift og François de Voltaire i oplysningstiden og August Strindberg og Hans Scherfig i moderne tid.

Termen "satire" bruges snævrere om en særlig genre på vers i den romerske litteratur (Juvenal mfl.) og europæisk klassicisme (Nicolas Boileau, Alexander Pope, Holberg).

Retter satiren sig imod en udtryksmåde, en stil eller litterær art, tager den gerne form af parodi. Satire i billeder, fx avistegninger, benytter ofte karikatur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig