Selvbiografien som genre er knyttet til kristendommen, og dens historie er fælleseuropæisk. En afgørende forudsætning for genrens tilblivelse var den kristne samvittighedsprøvelse, der dels isolerede individet i forhold til slægten, dels flyttede fokus fra menneskets ry og eftermæle til dets indre værd. I forbindelse hermed opstod det offentlige skriftemål og konfessionslitteraturen; se også bekendelse.
Som historiens første selvbiografi regnes kirkefaderen Augustins Bekendelser (397-401, da. 1902, 1988). Forfatteren, der ti år forinden var blevet kristen, beskriver sin ungdoms vildfarelser og sin trinvise opstigen til erkendelse af Guds eksistens. Men samtidig forkastes den personlige udvikling som udtryk for træghed og arvesynd, og jeget længes efter sit eget ophør. Tyngdepunktet ligger endnu ikke i det menneskelige selv, men i foreningen med Gud.
I løbet af middelalderen ses tegn på, at denne fortolkningsramme er for snæver til jegets erfaringer. Det sker fx i filosoffen Pierre Abélards selvbiografi (ca. 1133, da. Abailard og Héloïse, 1905, ny udg. Mine trængslers historie, 1954), hvor forfatterens intellektuelle selvfølelse og hans kærlighed til eleven Héloïse truer med at sprænge den bodfærdige syndsbekendelse.
Men først med renæssancen sker den sekularisering, som tillader mennesket at træde frem i sin egen ret. I billedhuggeren Benvenuto Cellini's Levned, skrevet af ham selv (1558-66, da. 1899) møder man et stolt og selvbevidst menneskes fortælling om dets kunstneriske præstationer. En mere analytisk form findes i lægen og filosoffen Geronimo Cardanos Om hans eget liv (1575-76), hvor forfatteren systematisk beskriver sin personlighed.
I løbet af 1600-tallet fik selvbiografien et tilskud fra den kristne mystik, som blev af betydning for det tredje gennembrud i genrens historie: opdagelsen af mennesket som proces. Det fandt sted i slutningen af 1700-tallet, hvor følelsernes uro og dunkle veje blev et grundmotiv i Jean-Jacques Rousseaus Les Confessions (skrevet 1764-70, udgivet 1782-89, da. Bekendelser, 1798). I Johann Wolfgang von Goethes Aus meinem Leben. Dichtung und Wahrheit (1811-33, da. Digtning og Virkelighed, 1928) skildres menneskets væsen som identisk med dets iboende udviklingslov, dets "enteleki".
Efter en blomstringstid i 1800-tallet blev selvbiografien i 1900-tallet udsat for kritik, især fra den freudianske psykologi, der så med mistro på individets evne til at forstå sig selv. Også fra marxistisk hold er genren blevet kritiseret for "falsk bevidsthed", ligesom strukturalisme og dekonstruktion har stemplet den som fiktion. Genren har dog i vidt omfang formået at profitere af kritikken ved at udvikle nye, eksperimenterende former, hvor den fx inddrager elementer af psykoanalytisk teknik og tekstteoretisk refleksion.
I Danmark dukkede de første selvbiografier op i 1500-tallet, og genren oplevede en blomstring i sidste del af 1600-t. Betydeligst er kongedatteren Leonora Christinas Jammers Minde (skrevet 1674 ff., udgivet 1869), der især omhandler hendes 22 år som fange i Blåtårn. Den første dansker, der lod en større selvbiografi trykke, var Ludvig Holberg. Han skrev sine tre Levnedsbreve på latin, men lod dem udgive i Danmark (1728-43), hvor der også straks fremkom oversættelser. Genren havde på det tidspunkt et solidt publikum. 1700-tallets andet hovedværk, Johannes Ewalds fragmentariske Levnet og Meeninger (skrevet 1774-78), blev dog først trykt i det følgende århundrede.
1800-tallet byder på en række store danske selvbiografier, bl.a. H.C. Andersens Mit Livs Eventyr (1855), Johanne Luise Heibergs Et Liv gjenoplevet i Erindringen (skrevet 1855 ff., udgivet 1891-92) og M.A. Goldschmidts Livserindringer og Resultater (1877). Denne klassiske tradition fortsattes i 1900-tallet, bl.a. med Johannes Jørgensens Mit Livs Legende (1916-28), og fik et sent udtryk i Thorkild Bjørnvigs erindringer (1983-87). Blandt 1900-tallets kritiske selvbiografier kan især nævnes Henrik Stangerups "roman"Fjenden i forkøbet (1978), hvor behovet for at finde en gyldig identitet spændes op imod tekstteoriens bevidsthed om, at skildringen af livet altid forvandler dette til fiktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.