Xenofon

Xenofon, Xenofon fra Athen, ca. 425-354 f.Kr., græsk officer og forfatter. Hans store og mangesidede produktion består af historie, sokratiske dialoger, moralsk-filosofiske essays, tekniske værker om hushold (dialogen Oikonomikos, da. 1986), heste- og hundehold og et hyldestskrift (enkomion) om kong Agesilaos af Sparta mv. To af hans største og vigtigste værker er litterære nyskabelser, idet Anabasis (Marchen ind i landet, da. 1929) er en selvbiografi i tredje person og verdenslitteraturens første krigsreportage, mens Kyrupædien (Kyros' opdragelse og uddannelse) er en historisk roman og det første fyrstespejl. Værkernes datering og indbyrdes kronologi er omstridt.

Xenofon mødte som ung Sokrates, og det gjorde ham resten af livet optaget af etiske og pædagogiske spørgsmål. Han skrev et erindrings- og mindeskrift, Erindringer om Sokrates (da. 2000), der rummer en række karakteristiske anekdoter om Sokrates, samt Apologien, Sokrates' forsvarstale (da. 1991). I begge værker samt i Xenofons Symposion (da. 1994) fremstår Sokrates som en praktisk og jordbunden mand, ligesom også andre betydelige forskelle gør sig gældende i forhold til den fremstilling af Sokrates, der findes i Platons samtidige skrifter.

Xenofon forlod i 401 f.Kr. Athen for at søge lykken hos den yngre Kyros, prins af Persien, og blev således involveret i hans oprørsforsøg mod sin bror, storkongen Artaxerxes 2. Kampen for efter Kyros' død at redde de græske tropper ud af fjendeland og frem til Sortehavet er skildret i Anabasis. Senere sluttede Xenofon sig til den spartanske hær under Agesilaos og var derfor på den forkerte side i 394 f.Kr. i Slaget ved Koroneia, hvor Agesilaos mødte en koalition af andre græske stater, bl.a. Athen. Xenofon blev landsforvist, og det vides ikke med sikkerhed, om han vendte tilbage til Athen.

Ideologisk var Xenofon kritisk over for det athenske demokrati. Hans ideal er et meritokratisk system, hvor indflydelse og magt afhænger af indsats, ikke af status gennem fødsel, penge eller nationalitet. Hans styrke er ikke abstrakte teorier, men praktiske og realistiske løsninger, som han udformer enkelt og letforståeligt. Xenofon var populær fra romertiden op mod vor egen tid, hvor han længe var overset og lidet agtet. Fra midten af 1900-t. er han igen blevet genstand for interesse som et vigtigt vidne om sin tid.