Kostis Palamas

Kostis Palamas, 1859-1943, græsk digter. I sin første digteriske periode dyrkede Palamas den enkle personlige form, hvor hans "jeg" kommer til udtryk i korte digte, fx i Fædrelandssange (1886) og Graven (1898). Derefter begyndte Palamas at arbejde med større former (sin "vi"-poesi), som resulterede i to stort anlagte og visionære episke digte: Sigøjnerens Dodekalog (1907) og Kongens fløjte (1910); det første udtrykker en søgen efter en universel harmoni mellem menneske og kunst, det andet en symbiose af den kristne byzantinske kultur og den antikke græskhed. Med disse digte blev Palamas sin generations mest fremtrædende repræsentant for den nationale genrejsning, som Grækenland var vidne til i det første tiår af 1900-t. trods statsbankerot og nederlaget til tyrkerne i 1897. Efter de store kompositioner — mere beundrede af samtiden end senere — vendte Palamas under indtryk af det græske folks lidelser og afsavn under krigsperioden 1912-22 atter tilbage til de mindre former. Som overbevist tilhænger af folkesproget (se Grækenland (sprog)) og som litteraturkritiker havde han stor indflydelse på sin samtids digtere (80'er-generationen, se Grækenland (litteratur)). Hans meget omfattende produktion inkluderer teater, kritik og prosa, bl.a. novellen "En Mands Død" (1901, da. 1936).