Jonathan Petersen, 1881-1961, grønlandsk digter og komponist, en af Grønlands store kulturpersonligheder i første halvdel af 1900-t; far til Pavia Petersen. Efter kateketuddannelse tog han under et Danmarksophold organisteksamen og virkede siden som organist og lærer i musik og grønlandsk ved sit gamle seminarium i Nuuk (Godthåb).
Som komponist og digter byggede han på europæisk tradition. Han var en af de første grønlændere, der skrev fædrelandssange, som priser den grønlandske natur og gamle levevis. I sine mere samfundsorienterede digte slår han til lyd for, at tilværelsen skal baseres på grønlandske resurser, og at fangerne skal gå i forfædrenes fodspor. Samtidig opfordrer han til samarbejde med danskerne og åbenhed over for nye tanker udefra.
Mange af hans salmer er inspireret af datidens vækkelsestanker om fromhed og fællesskab. Han har udgivet romanen Inuunerup sarfaane (1957, I livets strøm) om en lille bygd i begyndelsen af 1900-t. Som sprogmand er han kendt for retskrivningsordbogen Ordbogeraaq (1951).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.