Melisk lyrik, (1. ord af gr. melos 'sang, melodi'), den antikke græske korlyrik og monodiske lyrik. Desuden kan en række folkelige viser, drikkeviser (skolier) og de såkaldte anakreontiske digte henregnes hertil. De alexandrinske lærde opstillede en kanon på ni digtere i denne kategori: korlyrikerne Alkman, Stesichoros, Ibykos, Simonides, Bakchylides og Pindar samt de monodiske digtere Alkaios, Sapfo og Anakreon.