Simonides fra Keos, ca. -556-ca. -468, græsk digter. Han skrev korlyrik samt elegier og epigrammer om både mytiske og historiske emner. Berømt var især de elegier og epigrammer, han skrev til minde om de store slag i Perserkrigene (Artemision, Thermopylæ og Plataiai). Ikke alle epigrammer overleveret under hans navn er ægte. Simonides skrev på bestilling og for penge. Hans kundekreds omfattede både tyranner og fyrster i hele den græske verden og de nye demokratiske bystater. Han skal have været ven med såvel Themistokles i Athen som Pausanias i Sparta. Mange myter var knyttet til hans person spændende fra beskyldninger om pengegriskhed og kynisme til ros for takt, opfindsomhed og visdom. Det sidste levede videre — G.E. Lessing karakteriserede ham således i 1766 som "den græske Voltaire" i forordet til sin Laokoon.

Simonides' produktion var stor, men er yderst fragmentarisk bevaret. De bevarede fragmenter viser stor digterisk spændvidde med evne til såvel enkelhed som patos. På indholdsplanet er han især interessant for sin intellektualiserende kritik af de arkaiske aristokratiske værdibegreber, som han erstatter med personligt ansvar. Et af de længste bevarede fragmenter, et digt til den thessaliske fyrste Skopas, analyserer således, hvad man skal forstå ved et godt menneske, og sætter den enkeltes individuelle indsats og moralske ansvarlighed op mod den traditionelle opfattelse, hvor ydre faktorer og religiøse magter er afgørende. Digtet citeres i Platons dialog "Protagoras". Xenofon gjorde Simonides til samtalepartner for Hieron i dialogen af samme navn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig