I Grækenland var de nye forfattere efter 1945 især inspireret af de voldsomme og traumatiske begivenheder fra krig og borgerkrig: Giannis Beratis (1904-1968) har nøgternt gribende berettet om livet i felten, Dimitris Chatzis har beskrevet modstandskampen set fra venstrefløjen med humanistisk islæt. I samme periode opnåede Nikos Kazantzakis international berømmelse med sine store romaner.
Grækenland - litteratur (1945-90)
Den modernistiske roman
Efter 1960 blev den modernistiske romanteknik taget op, og i takt med udviklingen fandt forfatterne nye inspirationskilder i efterkrigstidens menneskers følelse af usikkerhed og i livet i storbyen. Men billedet er broget: Antonis Samarakis skrev om anonymitet og ensomhed, Dido Sotiriou om Lilleasien i 1920'erne, Stratis Tsirkas om grækerne i Egypten og Kostas Tachtsis om småborgerne i det moderne Athen. Vasilis Vasilikos har inddraget det politiske aspekt. Under militærdiktaturet 1967-1974 forholdt forfatterne i Grækenland sig stort set tavse, men der opstod en eksillitteratur.
Poesien
I poesien mistede surrealismen hurtigt sin karakter af bevægelse, men påvirkede stadig mange unge kunstnere i deres forsøg på at finde et mere personligt udtryk: Nogle kombinerede den med den folkelige tradition, andre vendte sig mod mysticisme, fx Nikos Karouzos (1926-1990).
Under modstandskamp og borgerkrig udvikledes kampsange og politisk digtning, der hos Ritsos fandt et både episk og lyrisk udtryk, mens nederlaget førte mange yngre lyrikere på venstrefløjen ud i en pessimistisk stemning. Nobelpristagerne Seferis og Elytis har hver på sin måde behandlet den græske tradition og det græske landskab.
Litteraturen efter diktaturets fald
Efter militærdiktaturets fald i 1974 fik prosaen en opblomstring og erobrede for første gang det brede publikum. Borgerkrigens traume bestemte fortsat temaerne hos mange af de ældre forfattere, men de politiske myter forbundet hermed blev nu set i et mere kritisk lys.
De yngre forfattere, som kom frem i løbet af 1980'erne, holdt sig på afstand af politiske og sociale problemstillinger. De fortalte, ofte i en frodig fabulerende og ironisk stil, om menneskets plads i en verden, hvor ideologier og traditioner var afløst af forbrugersamfundet.
Inden for poesien blev 1970'er-generationens radikalisme efterhånden afløst af mere introspektive tendenser. Perioden er domineret af Elytis og Kiki Dimoula (f. 1931).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.