Stesichoros, græsk digter, hvis virksomhed faldt i første halvdel af 500-t. f.Kr. Stesichoros var født i Syditalien, men tilbragte det meste af sit liv på Sicilien. Han står som grundlæggeren af den ikke-kultiske, narrative og sekulariserede korlyrik og skal også have haft stor indflydelse på den græske tragedie gennem sin frie behandling af myterne i de store sagnkredse. Hans digte er kun fragmentarisk bevaret, men man kan af titlerne og af papyrusfund se, at han både brugte myterne i den trojanske og den thebanske sagnkreds og skrev om Herakles' bedrifter og argonauterne. Specielt papyrusfund har i de seneste årtier af 1900-t. forbedret kendskabet til hans digtning betydeligt, men også skabt debat om hans digtes fremførelse og publikum.

Moderne forskning problematiserer således forestillingen om koropførelser. Hans digte var væsentlig længere end den senere korlyriks, med en blanding af beskrivelser og direkte tale, stærkt påvirket af epos (Homer). Stesichoros synes til trods for sin tætte tilknytning til Homer ofte at have bragt nye versioner af myterne frem. Særlig berømt var hans palinodi eller omsang til Helena. Traditionen, der bl.a. repræsenteres af Platon og Isokrates, ville vide, at han efter en første Helena-fjendtlig version skrev et nyt digt, hvor Helena slet ikke skulle have været i Troja; det var kun et billede, mens hun selv opholdt sig i Egypten. Denne version danner baggrund for Euripides' tragedie Helena. Stesichoros' popularitet i sam- og eftertid ses af mange gengivelser af nogle af hans versioner af myterne på vasemaleri og relieffer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig