Herodas, Herondas, græsk digter fra 1. halvdel af 200-t. f.Kr. af såkaldte mimer på jambiske vers (choliamber). Digtene, der blev kendt ved fundet af en papyrusrulle i 1890, er borgerlige dagligscener især fra samfundets nedre lag, tematisk tæt på den nye komedie, beregnet på recitation. Kombinationen af den ikke-litterære mime med den ældre joniske jambedigtning er typisk for hellenistisk poesi.