Faktaboks

Frederik Nielsen

Fari

Født
1905
Død
1991

Frederik Nielsen var en grønlandsk forfatter. Efter kateketeksamen fra seminariet i Nuuk (Godthåb) gennemførte han som den første grønlænder en dansk læreruddannelse. 1931-1957 virkede han i det grønlandske skolevæsen og var i en periode medlem af Grønlands Landsråd. 1957-1969 var han chef for Grønlands Radiofoni.

Nielsen indledte sin mangesidige litterære produktion i studietiden med en række populære og livsglade digte samt romanen Tuumarsi (1934, på dansk 1980) om livet i en vestgrønlandsk bygd under en hungersnød i 1800-tallet. Digtsamlingen Qilak nuna imaq (1943, Himmel land hav) blev udvidet i 1962.

Hans hovedværk er en roman i fire bind om det grønlandske folk gennem tusind år. Sidste bind er Nunaga, siunissat qanoq ippa? (1988, da. Mit land — hvorhen går din fremtid?, 1991). Nielsen har desuden ydet en stor indsats som oversætter af fag- og skønlitteratur og som lærebogsforfatter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig