Abraham Sutzkever

Abraham Sutzkever, 1913-2010, jiddisch digter, født i Litauen, som på det tidspunkt udgjorde en bastion af jødisk lærdom og forskning. I sin barndom boede han en periode i Sibirien, før familien vendte tilbage til Vilnius. I 1947 emigrerede han til Palæstina, hvor han grundlagde og redigerede det jiddische, litterære tidsskrift Den gyldne kæde (Tel Aviv, 1949-95).

Abraham Sutzkever hører til blandt 1900-tallets store jiddische digtere og har modtaget talrige internationale priser. Hans arbejde omfatter korte lyriske digte, lange episke digte og korte prosastykker, som i deres poetiske og ofte surrealistiske sprog og flydende form kan betragtes som prosadigte. Fra første færd er hans værk en undersøgelse af digtningens beskaffenhed; der findes intet skel mellem fysisk eksistens og det poetiske ords virkelighed. Debutsamlingen Digte (1937) og den efterfølgende Fra skoven (1940) undersøger tilblivelsen af det poetiske selv og dets forhold til verden, men Sutzkevers tro på det poetiske ords magiske kraft og kommunikative styrke får stærkest udtryk i samlingerne Fæstningen (1945), Digte fra ghettoen (1946) og Jødiske gade (1948), Hemmelig by (1948). Skelsættende er digtcyklussen Sibir (Sibirien, påbegyndt 1936, men først udgivet i 1953 af UNESCO), hvor man ser tilblivelsen af et netværk af nøglebilleder, der forandres og kombineres i stadig nye og overraskende former, og som forener forfatterens hele poetiske arbejde. Efter emigrationen til Israel behandles integreringen med det nye liv gennem billeder, som sammensmelter den sibiriske sne og Vilnius’ gader med Israels gloende hede og allusioner fra Det gamle Testamente og gammel jødisk tradition. Tydeligst udtryk får dette i I ildvognen (1952) og Åndelig jord (1961).

De fleste kritikere betragter højdepunktet af Abraham Sutzkevers arbejde som værende en række af digte, han udgav mellem 1974 og 1981, deriblandt den majestætiske samling Digte fra en dagbog (1977).