David Grossman

David Grossman, f. 1954, israelsk forfatter. Grossman betragtes som Israels førende og mest stridbare forfatter, kendt som en klarsynet iagttager af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Retfærdighed er et centralt tema i forfatterskabet, hvad enten den er en socio-politisk tilstand eller psykologisk besættelse.

Hans første roman Lammets smil (1983, filmatiseret 1985) er en bestræbelse på at præsentere et sammensat, ikke-stereotypt billede af israelere og arabere, fanget i en uoverskuelig konflikt. Herefter har han arbejdet parallelt med børne- og ungdomsbøger, romaner, skuespil og politiske reportagebøger og adskilt det politiske fra det personlige. Den gule vind (1987, da. 1988), Sovende på et hegn: Samtaler med Palæstinensere i Israel (1992) og Døden som en levemåde (2003) koncentrerer sig journalistisk om den israelsk-palæstinensiske konflikt. I sine romaner forsøger Grossman at nedtone sin politiske aktivisme og grave uindskrænket i det private og personlige; i romanerne bliver de ydre politiske realiteter dog uundgåeligt aspekter af de individuelle personers erfaringer. Romanen Se under: Kærlighed (1986, da. 1993) er en sammenvævning af flere forskellige fortællinger og litterære stilarter og postulerer, at intet andet end fiktionens repræsentation kan fange dødslejrenes virkelighed. Intimitetens grammatik (1991, da. 2000) er en kritisk fortælling, om de unge israeleres perverterede (op)vækst og et samfund gennemtæret af vulgær seksualitet. Mørkere, mere klaustrofobisk og på randen af det patologiske er I kroppen forstår jeg (2002), som er en studie i besættelse, forræderi og jalousi i en tid, hvor selvmordsbomber hærger samfundet. Nogen at løbe med (2000) omhandler livet i det moderne Jerusalems gader og var tænkt som en ungdomsbog, men da den udkom i Israel, betog den straks de voksne læsere og solgte i over 100.000 eksemplarer. I det lange essay Løvens honning – historien om Samson (2005, da. 2006) møder læseren ikke den kendte bibelske helt, men derimod en omtumlet sjæl, der aldrig finder noget virkeligt hjem i verden.

Grossmans prosa er indviklet, strukturelt kompleks og kendt for dens dristige og innovative teknik. Han udtrykker modet, smerten og den brutale sandhed om den israelske virkelighed med stor styrke og ærlighed.