Yoel Hoffman

Yoel Hoffman, Joel, f. 1937, israelsk forfatter, professor i japansk poesi, filosofi og buddhisme; født i Ungarn i en østrigsk-jødisk familie, som udvandrede til Palæstina, da han var et år gammel.

Hoffman hører til blandt de mest eksperimenterende, opfindsomme og dristige israelske forfattere. Han ønsker at afmytologisere forestillingen om de til Israel indvandrede jøders sammensmeltning til én fælles identitet. Hans fortællinger befolkes af fremmedgjorte og rodløse immigranter og flygtninge, hvis etniske oprindelse bl.a. gøres synlig ved at tyske vendinger indgår i teksten. Fortællingerne har endvidere et yderst fragmentarisk udtryk; han benytter sig fx af korte tekstenheder, der har lighed med formen i japansk haiku, og lader sider stå blanke. Derved skabes en fornemmelse af, at noget bliver undertrykt, ladt usagt eller ikke kan udtrykkes, og understreges diskontinuitet, fragmentering og den tolkende fantasis rolle som skaber af orden og mening. Debuten, Josefs bog (1988), indeholder fire bemærkelsesværdige noveller, hvoraf "Katschen" (Kattekilling) regnes for én af de bedste i israelsk litteratur overhovedet. Fra de korte, poetiske skitser bevæger han sig mod romaner bestående af snapshots, som stiller spørgsmål til virkelighedens beskaffenhed og kontinuitet og diskontinuitet i dens udvikling. Blandt disse kan bl.a. nævnes Kristus i fiskenes tegn (1991, da. 2003), en elegisk slægtsroman om en kulturs nedgang og om fremmedgjorte indvandrere i det nye land, som ikke er et hjemland. Shunra og Schmetterling (2001) er formet som en fortællende collage af tankefragmenter og anekdoter, undertiden humoristiske, undertiden deprimerende. Collagens leksikalsk-semantiske sammenblanding af bl.a. hebraiske, tyske, jiddische og ungarske sproglige elementer understreger personernes idiosynkratiske sprog. Moderne hebraisk (ivrit) er ikke blot et kommunikationsmiddel, men et vigtigt element i skabelsen og formningen af den nye israelske identitet, og det sproglige miskmask illustrerer derfor personernes manglende evne til integrering. Romanen Efraim (2003) beskæftiger sig med det uladsiggørlige i at skabe forbindelse mellem ordene og tingene.