Adriaan van Dis, f. 1946, hollandsk forfatter. Som studievært i litterære tv-programmer var van Dis allerede en kendt mediefigur, da han trådte frem som romanforfatter. I den delvist selvbiografiske roman Indische duinen (1994, da. Huset i klitterne, 1996) behandler han følgevirkningerne i en familie, der fra en japansk interneringslejr på Sumatra vendte hjem til Holland ved kolonistyrets sammenbrud efter 2. Verdenskrig.