Hadewijch, nederlandsk digter fra midten af 1200-t. Hadewijch er en af de betydeligste mystikere i nederlandsk middelalder. I et kunstfærdigt formsprog, lånt fra den franske trubadurdigtning, beskriver hun i sine Strofiske digte ikke kærligheden mellem ridderen og hans dame, men længslen efter foreningen mellem Gud og menneske. Sine religiøse oplevelser, den mystiske henrykkelse og ekstase, orewoet, har Hadewijch skildret i et antal Visioner i prosaform. I sine Breve giver hun en mere intellektuel udlægning af sin teologi for medlemmerne af det religiøse fællesskab, hun formentlig har levet i.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.