Louis Paul Boon var en flamsk forfatter.
Hans værker udspiller sig blandt den flamske arbejderbefolkning, hvis usle og umenneskelige kår i slutningen af 1800-tallet beskrives ud fra et socialistisk grundsyn.
Boon repræsenterer imidlertid ikke en traditionel socialrealisme. Romanen De Kapellekensbaan (1953, Kapelvejen) og fortsættelsen Zomer te Ter-Muren (1956, Sommer i Ter-Muren) skifter mellem episoder i en social romanhandling i 1800-tallet og en delvis selvbiografisk, aktuel handling fra 1950'erne. Derved beskrives på én gang såvel socialismens opkomst som dens nedgang, ligesom værket fortæller sin egen tilblivelse. Et sidste lag udgør kapitler af en gendigtning af den middelalderlige ræveroman Van den vos Reynaerde. I novellen Menuet (1955, på dansk i 1994) beskrives en hændelse simultant ud fra tre forskellige personers perspektiv.
Senere beskæftigede Boon sig især med social dokumentarisme, således i Pieter Daens (1971) om umyndiggørelsen i 1800-tallet af arbejderbefolkningen i Boons fødeby Aalst, i Het jaar 1901 (1977) om anarkismen sammesteds.
Boons krænkelse af religiøse og seksuelle tabuer bevirkede, at han vandt sig et publikum i Holland førend i Flandern.
_(cropped).jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.