Kamasutra

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Seksualitet. Prins med fem kvinder. Rajputmaleri fra 1800, der illustrerer Kamasutra, den indiske lærebog i elskovskunst. Der er langt fra protestantismens forsagelse af kødeligt begær til Østens detaljerige ars erotica. Også i dag varierer det betydeligt, hvad de enkelte lande anser for seksuelt tilladeligt. I forsøget på at sikre grundlæggende frihedsprincipper arbejder internationale organisationer som IPPF (International Planned Parenthood Federation) for global udbredelse af fundamentale seksuelle og reproduktive menneskerettigheder.

Kamasutra, indisk lærebog på sanskrit i elskovskunst af Mallanaga Vatsyayana, der levede i Nordindien ca. 300-t. e.Kr. Kama udgør sammen med dharma 'lov og orden' (i både religiøs og samfundsmæssig sammenhæng) og artha 'materielle goder, rigdom' de tre ideale hinduistiske livsmål (trivarga). Kamasutra henvender sig først og fremmest til byernes rige og dannede overklasse.

I Vatsyayanas værk behandles en række emner om kærlighedslivet. Af værkets syv kapitler er det kun det andet, der omhandler selve kærlighedsakten: forskellige former for omfavnelse og kys, neglemærker og kærlighedsbid og detaljerede beskrivelser af samlejestillinger. De øvrige kapitler beskæftiger sig bl.a. med frieri og ægteskab, forførelsens kunst og de højt ansete prostituerede. Det sidste kapitel giver opskrifter på lyst- og potensfremmende midler.

Ordet kamasutra kommer af sanskrit kāma 'sansenydelse, kærlighed' og sūtra 'ledetråd, håndbog'.

Kamasutra, der er velkendt i Vesten (da. Kama Sutra, 1956), er ofte blevet betegnet som pornografi, men Vatsyayanas tørre og saglige prosastil gør værket lidet egnet til pornografisk lekture.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/02/2011
Oprindelig forfatter
FM-K
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki