Hávamál

Hávamál, usædvanlig langt eddadigt eller snarere digtsamling (164 strofer). Det er hovedsagelig overleveret blandt gudedigtene i Codex Regius (se eddadigtning), et par strofer findes i andre kilder.

Digtet kan opdeles i 6-7 afsnit, som måske oprindelig er selvstændige. Her finder man erotiske eventyr, fortalt i første person af Odin selv (se skjaldemjøden), men også det dunkle, kultiske digt om Odins selvpålagte lidelser for at skaffe sig indsigt i runemagien.

Hoveddelen af Hávamál, som ikke nødvendigvis er lagt i munden på Odin, betegnes undertiden som "ordsprogsdigtet", fordi mange strofer er bygget op over et ordsprog, fx "hvor øllet går ind, går forstanden ud". Her gives regler for omgang med andre mennesker, hjemme og på rejse; den etiske holdning er en nøgtern købmandsmoral, der tilsyneladende er upåvirket af kristne værdier og formentlig afspejler vikingetidens samfund.

Ofte citerede er "ordsprogsdigtets" to monumentale slutstrofer om eftermælets udødelighed; den sidste kan oversættes: "Fæ dør/frænder dør/man selv dør på samme vis/ét ved jeg/som aldrig dør/dommen over hver en død".