Heimskringla

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Heimskringla, islandsk historieværk i tre dele, der indeholder de norske kongers sagaer fra sagntiden til 1177 (kong Sverre Sigurdssons magtovertagelse); den dominerende midterdel udgøres af Olav den Helliges (se Olav 2. Haraldsson) saga.

Værket er anonymt overleveret, men tilskrives af gode grunde Snorre (se Snorri Sturluson). Navnet Heimskringla, som først bruges i en svensk udgave fra 1697, skyldes, at værket begynder med ordene "Kringla heimsins" ('Jordens kreds').

Heimskringla er sandsynligvis blevet til i 1230'erne og bygger bl.a. på ældre kongesagaer, som til dels stadig findes bevaret (se også sagalitteratur); der er derfor gode muligheder for at bedømme Snorres egen indsats som historieskriver og stilist.

I en prolog redegør han for sine kritiske principper og fremhæver skjaldedigte som sine pålideligste kilder. I sin anvendelse af skjaldekvad og ældre prosaberetninger undertrykker Snorre gerne overnaturlige forklaringer til fordel for en rationel tolkning, og ud fra enkelte elementer evner han at skabe en sammenhæng, der virker overbevisende, selvom den måske er delvis opdigtet.

Heimskringla har været uhyre populær i Norge i nyere tid og betydet meget for opbygningen af en norsk national identitet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
25/10/2012
Marie-Louise Hammer
13/08/2010
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
JL-J
30/01/2009
Læs mere om Heimskringla
Heimskringla
omfattende norrønt værk, bestående af de norske ...Artikel i Nordisk Mytologi

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki