Vølvens spådom

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Vølvens spådom, oldn. Vǫluspá, gudedigt, der tilhører den norrøne eddadigtning. Digtet har hovedsagelig form som en monolog, lagt i munden på en spåkvinde (vølve), som i en serie storslåede visioner fortæller verdens historie fra dens skabelse til dens undergang (Ragnarok), efterfulgt af skabelsen af en ny verden.

De fleste eddaforskere i nyere tid har anset Vølvens spådom for at være digtet på Island i hedenskabets sidste tid, dvs. omkring 1000. Den anonyme digter synes at være påvirket af kristne forestillinger om verdens undergang ved årtusindskiftet.

Vølvens spådom er et af de få eddadigte, der er overleveret i mere end én version, nemlig dels i Codex Regius af den Ældre Edda (1200-t.), dels i håndskriftet Hauksbók (1300-t.); nogle strofer findes desuden i Snorres Edda. Det er et åbent spørgsmål, om de forskellige versioner går tilbage til samme skrevne digt, eller om de beror på indbyrdes uafhængige optegnelser af mundtlig tradition.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/10/2013
Oprindelig forfatter
JL-J
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki