• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claudio Magris

Oprindelige forfattere BGH og LWaaP Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18722/=ud_a_205652.mp3?revision=2

Claudio Magris, f. 1939 i Trieste, italiensk forfatter og germanist. Hans omfattende forfatterskab tager udgangspunkt i habsburgernes kulturområde, "Mitteleuropa", som Trieste indtil 1920 var en del af. Hovedtemaer er sammenhængenes og den "store stils" sammenbrud samt historiens tvetydighed, beskrevet bl.a. i Den habsburgske myte (1963). Magris blev internationalt kendt med essayromanen Donau (1986, da. 1989), som er en rejse i tid og rum gennem Donauområdets kultur. Andre skønlitterære værker oversat til dansk er Funderinger over en sabel (1986, da. 1992), Et andet hav (1991, da. 1994), Floden (1992, da. 1997), Mikrokosmer (1997, da. 2000) og den mangestemmige I blinde (2005, da. 2007), der udgøres af et virvar af myter og historier om savn, deportation og død, herunder beretningen om den danske Jørgen Jürgensen, der udråbte sig selv til konge af Island. Forfatterskabet rummer også teaterstykkerne Stadelmann (1988), Le voci (1994, Stemmerne) og ikke mindst La mostra (2001, Udstillingen) om den triestinske maler Timmels svære liv med kunsten og kvinderne. En del af Magris' litteratur- og kulturkritiske essays er udkommet under titlen Utopia e disincanto. Saggi 1974-1998 (1999, Utopi og desillusion). Magris modtog 2009 de tyske boghandleres Frihedspris på 25.000 euro.