Federico de Roberto, 1866-1927, italiensk forfatter. Han huskes udelukkende for romanen I Viceré (1894, Vicekongerne), der foregår på Sicilien i 1800-t. og beskriver en adelig families historie gennem flere slægtled. Værkets største kvalitet er det billede, der tegnes, direkte og indirekte gennem forfatterens implicitte selvportræt af den første og fuldstændig illusionsløse generation i Italien, efter at nationen var blevet samlet gennem frihedskrigene 1859-60.