Gabriele d'Annunzio

© Det Kongelige Bibliotek

Gabriele D'Annunzio. Italiensk postkort fra ca. 1920, hvorpå soldaten og poeten D'Annunzio berømmes for sin glorværdige indsats under krigen og ved besættelsen af Fiume. Han hyldes som fædrelandets heltemodige forsvarer og den sociale freds ihærdige forkæmper.

Gabriele d'Annunzio, 12.3.1863-1.3.1938, italiensk forfatter, omkring 1. Verdenskrig Italiens mest berømte — og berygtede — digter. D'Annunzios enorme forfatterskab, der rummer alle genrer, fylder 48 bind i nationaludgaven (1927-36), og listen over de smukke kvinder, han erobrede — bl.a. Eleonora Duse, nationens største skuespillerinde — er tilsvarende lang. Hans bedrifter som flyverhelt under krigen gav genlyd i europæisk presse, og i 1919 organiserede han besættelsen af Fiume, hvis diktator han var i mere end et år — en protest mod behandlingen af Italien i Versailles. Efter fascisternes magtovertagelse (1922) var han Mussolinis eneste rival til førerposten, men blev pacificeret som nationalskjald under diskret overvågning i villaen ved Gardasøen. Den er bevaret som museum over en højst særpræget skikkelse med total personlig frygtløshed som en af sine mest fremtrædende egenskaber.

Forfatterskabet blev bedømt hårdt efter 2. Verdenskrig, men er nu delvis revurderet. Ofte umådeholden retorisk når d'Annunzio sine bedste resultater i digtene, først og fremmest Laudi, hvis 3. samling, Alcyone (1903), leverer det markanteste udtryk for hans sensuelle og kosmiske livsfølelse. Den regnes sammen med den langt mere beherskede og intime dagbog fra krigen, Notturno (1921), for hans bedste udgivelse.