Giuseppe Baretti, 1719-1789, italiensk kritiker og litterat, født i Torino. Baretti udgav 1763-65 i Venedig det militante og polemiske tidsskrift La frusta letteraria (Den litterære piskesnert), der angreb den pedantiske oplysningslitteratur. Bosat i London 1751-60 og igen fra 1766 til sin død var Baretti aktiv kulturformidler. Inspireret af vennen Samuel Johnson og den engelske empirisme og "naturlighed" blev han formidler af de præromantiske idéer, bl.a. i Discours sur Shakespeare et sur Monsieur de Voltaire (1777), som fik betydning for genopdagelsen af Shakespeare. Barettis rejsebreve (først udgivet på engelsk) er læseværdige.
Giuseppe Baretti
Faktaboks
Giuseppe Baretti
- Født
- 1719
- Død
- 1789
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.