Italo Calvino

Italo Calvino vandt international berømmelse i to omgange, først med Klatrebaronen (1957, dansk 1959) og de to fantastiske allegorier, Den halverede vicomte (1952, dansk 1960) og Ridderen der ikke eksisterede (1959, dansk 1961), der med sprudlende fantasi og geometrisk logik behandler individets voksende fremmedgørelse.

Anden gang med sidste del af forfatterskabet, der er mere spekulativt, og som anses for et af de fineste udtryk for europæisk postmodernisme, med hovedværket De usynlige byer (1972, dansk 1979, 1985 og 2000), den virtuose Hvis en vinternat en rejsende (1979, dansk 1984 og 1999) og den diskret selvbiografiske Hr. Palomar (1982, dansk 1985 og 1996).

Italo Calvino er kortformens mester. Hans fortællinger udmærker sig ved intellektuel spænding, ofte i paradoksets form, afsøgen af nye fortælleformer (eventyr, allegori, fantastiske fortællinger, beskrivelse, myte), ironisk-humoristisk distance og en klar, billedskabende prosa.

Et udvalg af Italo Calvinos vigtige litterære essays er samlet i Una pietra sopra (1982). Den sidste fases poetik står at læse i Til det næste årtusind (1986, dansk 1995). På dansk findes desuden Marcovaldo (1963, dansk 1993 og 2004); En tilforordnets dag (1963, dansk 1964) og De kosmokomiske historier (1965, dansk 1967 og 2011).

• italiensk litteratur