• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludovico Antonio Muratori

Oprindelige forfattere JMoe og Mull Seneste forfatter Redaktionen

Ludovico Antonio Muratori, 1672-1750, italiensk litterat og historiker. Som bibliotekar for hertugen af Modena kunne Muratori hellige sig udgivelsen af et gigantværk, først og fremmest omfattende middelalderlige kildetekster, Rerum italicarum scriptores (24 bd., 1723-38, indeks 1751), og egne afhandlinger om samme periode, Antiquitates italicae medii aevi (6 bd., 1738-42). Hertil kommer en Italienshistorie i 12 bind, biografier, bl.a. om Petrarca, og vigtige afhandlinger om litteraturens væsen.

Muratoris kanon

kaldes et tekstfragment på 85 linjer, der skal være en komplet liste over NTs skrifter; det blev fundet af Muratori. Der er tale om en afskrift fra 600- eller 700-t. på dårligt latin. Omtalen af Matthæusevangeliet er gået tabt, flere nytestamentlige apokryfer og gnostiske skrifter afvises, og Hebræerbrevet og fire af de såkaldt Katolske Breve (Jakobsbrevet, 1. og 2. Petersbrev samt 3. Johannesbrev) nævnes ikke, men måske har listen været længere. Man har antaget, at listen stammer fra Rom ca. 200; i så fald er det den ældste kendte.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ludovico Antonio Muratori Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik