Paolo Volponi, 1924-1994, italiensk forfatter, uddannet jurist. Efter tre digtsamlinger kom gennembruddet med Il memoriale (1962, Memorandum), en roman om fremmedgørelsen, lagt i munden på en fortæller, hvis neurose symboliserer samfundets forkvakling. Tilsvarende drømmer den fallerede utopist i La macchina mondiale (1965, Verdensmaskinen) om et humant industrisamfund, mens den intellektuelle oprørers frustration munder ud i orgiastisk dyrkelse af sanseligheden i Corporale (1974, Legemlighed). Le mosche del capitale (1989, Kapitalens fluer) rummer det endelige farvel til projektet om en solidarisk industrialisme. Bag konflikterne anes det moderne Italiens overgang fra agrarsamfund til industrisamfund, tydeligst i bøgerne fra hjembyen Urbino, Il sipario ducale (1975, Tæppe for Urbino) og La strada per Roma (1991, Vejen til Rom).