Torquato Tasso

Torquato Tasso, 1544-1595, italiensk digter. Familien Estes fyrstehof i Ferrara var centrum i Tassos liv, og her tilbragte han sine bedste og mest produktive år 1565-77, perioden med hans to hovedværker, hyrdedramaet Aminta (1573) og det store episke digt om første korstog, Gerusalemme liberata (da. Det befriede Jerusalem, 1884). En tidlig udgave kom i 1575 under titlen Goffredo, korsfarernes franske hærfører, men den første egentlige og kraftigt reviderede blev først udgivet i 1581. På det tidspunkt sad Tasso i fængsel. Han var psykisk ustabil og blev spærret inde i 1577, flygtede, vendte tilbage til Ferrara to år senere, gjorde skandale ved et bryllup og blev omgående lagt i lænker. Han fik bedre forhold efterhånden, men kom først ud i 1586 og tilbragte resten af sit liv i stadig omflakken, sidst hos munkene i klostret San Onofrio i Rom, hvor han ligger begravet.

Tassos omtumlede liv har bidraget stærkt til romantikernes myte om den misforståede kunstner, som småborgerne plager livet af, men hans modsigelsesfyldte personlighed og digtning er et karakteristisk udtryk for en svær overgangstid i Italien, landets sidste store epoke, inden det i det følgende århundrede mistede den kulturelle førerstilling, det havde haft i tre århundreder. Modreformationen, Tassos tid, var en periode, hvor man dyrkede reglerne, Aristoteles' forskrifter i litteraturen, de nye strenge bestemmelser fra Rom på det religiøse område. Han ville gerne leve op til kravene, men elementer i hans natur, sensualiteten først og fremmest, og kulturarven fra højrenæssancen, forenedes dårligt med de nye tider.

En delvis accepteret udvej fandt han i det fantastiske, og hans store digt er fyldt med overnaturlige indslag; Gud og Satan, med hjælpere, deltager i kampen om Jerusalem. Det fantastiske slår også igennem i hans barokke metaforer, der gjorde ham til et forbillede for den følgende generation af europæiske poeter.