Kawabata Yasunari, 1899-1972, japansk forfatter. Som treårig blev Kawabata forældreløs; ensomhed og længsel efter kærlighed kom til at præge hans opvækst. Han var allerede en produktiv skribent, da han i 1924 blev medlem af et vestligt inspireret, modernistisk litterært tidsskrift og snart gjorde sig gældende som repræsentativ for sin generation af forfattere med den lyriske fortælling Danserinden på Izu (1926). Dybt under hans eksperimenterende værker fra 1930'erne strømmede dog hans verdenssyn, der udsprang af den buddhistiske nihilisme. Med fokus på døden søgte han skønheden i den skrøbelige uberørthed i naturen og i livet, fx i romanen Snelandet (1935-47). Efter Japans nederlag i 1945 skrev han udelukkende om et æstetisk livs tristesse, fx i romanen Bjergets lyd (1949-54) og i den dekadente roman De sovende skønheder (1960-61). Han modtog nobelprisen i 1968. På dansk foreligger De tusind traner (1949-51, da. 1966) og Kyoto eller de unge elskende i den gamle kejserstad (1961-62, da. 1969).