Cao Cao

Cao Cao, 155-220, kinesisk digter. Han var en drabelig kriger og en snu politiker, som gjorde ende på det glorværdige Handynasti og grundlagde Weidynastiet (220-265) som det ene, det nordligste, af De Tre Riger (220-265). Under de sidste årtier var Handynastiet svagt, og Cao Cao den egentlige hersker. Hans samtid beskriver ham som "en snedig bandit i fredstid, en heltemodig leder i ulvetider". Der gik sagn af ham siden hen i gadefortællinger under Song (960-1206), i den folkekære roman De Tre Riger under Ming (1368-1644), og i talrige skuespil var han krigerskurken/helten. Også som digter indvarslede han nye tider. Modsat tidligere tiders stramme firetegns verslinjer anvendte han femtegnslinjer med levende, realistiske skildringer af den menige soldats marcher over endeløse sletter og stejle bjerge. Digtene minder om ballader eller folkeviser, og han siges selv at have sat melodier til.