Wang Yangming, Wang Shouren, 1472-1528, kinesisk filosof og en af hovedeksponenterne for den idealistiske fløj, xin xue 'studier af sindet', af nykongfuzianismen (dao xue). Wangs filosofi er klart buddhistisk inspireret, og centralt står den intuitive viden om tingenes sammenhæng. Den oprindelige enhed med kosmos er gået tabt, men kan genvindes ved at opnå indsigt i det menneskelige sind og udvide denne indsigt til at omfatte alt. Wang lagde især vægt på, at indsigt og handling skal forenes. Fx er flugt fra en tiger en spontan forening af indsigt i tigerens farlige natur og den deraf afledte handling.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki