Honglou Meng ('En drøm om røde bygninger', ofte kaldt 'Drømmen om det røde værelse') er en kinesisk roman, som blev skrevet i ca. 1760 af Cao Xueqin (ca.1715-1763), men ikke afsluttet. Efter Caos død begyndte håndskrifter med 80 kapitler at cirkulere under titlen Shitou Ji (Stenens fortælling), 1792 trykt under navnet Honglou Meng i en udgave med 120 kapitler, hvoraf de sidste 40 tilskrives Gao E.

Værket tilhører en litterær genre, 'kapitelromanen' (zhanghui xiaoshuo), opstået i tilknytning til mundtlig fortælletradition (se huaben), skrevet i talesprogsstil (se baihua) og baseret på den professionelle fortællers teknik. Cao bruger imidlertid denne ramme med ironisk distance, og fortællerrollen er mere tvetydig og kompleks end i de tidligere romaner. Efter en mytisk/symbolsk indledning følger en langsomt flydende, minutiøs beskrivelse af dagliglivet tidligt i 1700-tallet i en fornem embedsmandsfamilie fra Nanjing, som rammes af kejserlig unåde og økonomisk ruin, et tema med stærkt selvbiografisk islæt. En kærlighedstrekant mellem familiens unge arving, Jia Baoyu, og hans to halvkusiner, Lin Daiyu og Xue Baochai, danner hovedmotiv i værkets daoistisk-buddhistisk-prægede univers.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig