Lu Xun

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Lu Xun, 1881-1936, forfatternavn for Zhou Shuren, 1881-1936, kinesisk forfatter og litteraturforsker. Hans noveller i talesprogsstil (se baihua) regnes ikke blot for de tidligste pionerværker i Kinas moderne litteratur, men også blandt de mest sofistikerede i både samtid og eftertid. Debutnovellen "En gal mands dagbog" (1918) åbnede vej for en ny satirisk realisme i frontalt angreb på kongfuziansk tradition. Med to tynde samlinger, Nahan (1923, Kampråb) og Panghuang (1926, Tvivl), skabte Lu Xun en række klassiske skikkelser og skæbner, bl.a. i fortællingen om en daglejer, "Den sande Historie om A Q", 1922. Det ironiske portræt af fortællingens "helt" er ofte blevet tolket som symbol på den kinesiske folkeånd. Lu Xuns noveller kendetegnes dog netop ved en tvetydighed på alle planer, som unddrager sig enhver forenklet tolkning. Ikke kun som novellist, men også som essayist, forfatter af prosadigte, Yecao (1927, da. Ukrudt), oversætter og litteraturforsker med Den kinesiske fiktionslitteraturs historie (1930) står Lu Xun som en af sin tids mest fremragende litterære figurer. Som grundlægger af den kinesiske træsnitsbevægelse har han desuden haft indflydelse på det nye Kinas billedkunst. Se Kina (billedkunst).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
VBoer
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki