Cao Cao var en kinesisk general, politiker, digter og grundlægger af Wei-dynastiet (220-265) som det nordligste, af De Tre Kongedømmer (San guo, 220-265). Under de sidste årtier var Han-dynastiet (202 f.v.t. – 220 e.v.t.) svagt, og Cao Cao regerede som den egentlige hersker.
Hans samtid beskriver ham som "en snedig bandit i fredstid, en heltemodig leder i ulvetider". Siden gik der sagn om ham i gadefortællinger under Song-dynastiet (960-1279), i den folkekære roman Sanguo yanyi ('Fantastiske fortællinger fra De Tre Kongedømmer') under Ming-dynastiet (1368-1644), og i talrige skuespil var han krigerskurken/helten. Også som digter indvarslede han nye tider. Modsat tidligere tiders stramme firetegns verslinjer anvendte han femtegnslinjer med levende, realistiske skildringer af den menige soldats marcher over endeløse sletter og stejle bjerge. Digtene minder om ballader eller folkeviser, og han siges selv at have sat melodier til.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.