Faktaboks

Cao Zhi
Født
192
Død
232

Cao Zhi var en kinesisk digter. Han var søn af krigerdigteren Cao Cao, og hans yngre bror Cao Pei (186-226) blev under navnet Wen den første kejser af Wei-dynastiet (220-265).

I den turbulente periode i slutningen af 200-tallet slog buddhismen rod i Kina, den intellektuelle søgen vendte sig fra konfucianismen og fandt frem til daoismen. Kejseren, som selv var digter, samlede tidens bedste forfattere ved sit hof. Den største af disse var Cao Zhi, der virtuost udviklede sin fars smidige og realistiske vers. Han anvendte versepar af forskellig længde, 5-10-tegnslinjer, og skildrede stemninger og følelser med bred pensel. Han beskrev sorg, længsel, håb og troskab, modsat den trøstesløshed, der går igen i hovedparten af kinesiske digte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig