Faktaboks

Meng Haoran
Født
689
Død
749
Levetid - kommentar
Fødselsår behæftet med en vis usikkerhed

Meng Haoran var en kinesisk digter. Han bestod aldrig embedseksamen, men levede det meste af sit liv tilbagetrukket på familiens landejendom ved Xiangyang i provinsen Hubei.

Som digter var han provinsiel, utraditionel og begrænset i sit valg af stil og emner, men han var en mester som skildrer af landskaber, især af de forskydninger i lys, lyd og bevægelse, som de frembød. Særlig berømte er hans morgendigte. Med sin uimponerede holdning til den akademiske verden og sine sansemættede naturbeskrivelser var Meng en forløber for Li Bai.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig