Faktaboks

Shen Yue
Født
441
Død
513

Shen Yue var en kinesisk statsmand, historiker og litterat. Han beklædte høje poster i de sydkinesiske dynastier og skrev vigtige historiske værker, alt med fin og fornøden diplomatisk kløgt.

Litterært udmærkede han sig ved daoistisk inspireret naturlyrik og især ved et skrift om verslære, hvori han formulerede sin samtids vågnende erkendelse af de kinesiske toners karakter og deres betydning for et digts musikalske effekt. Shen bidrog hermed til udviklingen af de tonalt regelbundne digtformer lüshi og jueju, som blev populære under Tang-dynastiet (618-907).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig