Faktaboks

Tao Yuanming

Tao Qian

Født
365
Død
427
Levetid - kommentar
Fødselsår behæftet med en vis usikkerhed

Tao Yuanming var en kinesisk digter fra Chaisang nær den nuværende by Jiujiang i Jiangxi. Efter godt ti år i en embedskarriere, der stred mod hans gemyt, valgte han i 405 friheden og levede resten af livet i beskedne kår som digter og bonde i sin frodige hjemegn.

Mark og have, årstidernes skiften og den nære natur danner rammen om hans personlige og tænksomme, især daoistisk inspirerede digtning. Bevaret er ca. 130 shi-digte, tre fu og nogle få prosastykker, og trods samtidens smag for det pyntede er de alle affattet i en enkel og ligefrem stil. Fra Tang-tiden (518-907) og frem har Taos værker haft stor indflydelse, fx på digterne Meng Haoran, Wang Wei og Su Dongpo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig