Xiaoshuo

Xiaoshuo er i sin ældste betydning nedskrevne anekdoter og folkesnak, som ikke kunne indpasses i de anerkendte litteraturgenrer.

Senere blev ordet brugt om triviallitteratur på prosa. Prosagenrer som romanen og novellen, der groede frem fra 1200-tallet og var skrevet i talesprogsstil (baihua), blev henregnet til denne kategori. Disse genrer var kendetegnet ved brugen af vendinger og narrative mønstre fra de professionelle historiefortælleres tradition. De var således både sprogligt og stilistisk i slægt med landets mundtlige litteratur, som almindeligvis blev regnet for primitiv og uelegant. Xiaoshuo-litteraturens modpol var de finlitterære genrer på klassisk kinesisk (wenyan), der omfattede poesi, filosofi, historieskrivning, essayistik m.m.