Faktaboks

Birgitta Holm
Født
1936

Birgitta Holm, f. 1936, sv. litteraturforsker, professor emerita ved Uppsala universitet. Efter doktorafhandlingen om den svenske modernist Gösta Oswald (1969) påbegyndte hun et ambitiøst forskningsprojekt, som under overskriften "Romanens mødre" kortlægger de kvindelige forfatteres rolle i den svenske romans udvikling.

De to foreløbig udkomne bøger i projektet, Fredrika Bremer och den borgerliga romanens födelse (1981) og Selma Lagerlöf och ursprungets roman (1984), har været vigtige inspirationskilder for den nordiske kvindelitteraturforskning, hvis flagskib, fembindsværket Nordisk kvindelitteraturhistorie (1993-98), Birgitta Holm også bidrog til.

I 2002 udkom Tusen år av ögonblick, et sidestykke til Erich Auerbachs berømte Mimesis (1946), med 16 kapitler om kvindelige svenske forfattere fra middelalderen til i dag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig