• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Judith Butler

Oprindelig forfatter LB-J Seneste forfatter Redaktionen

Judith Butler, f. 1956, amerikansk filosof, professor i sammenlignende litteraturvidenskab og retorik ved Berkeley University; en væsentlig skikkelse i queer theory.

Hun kritiserede i bøgerne Gender Trouble (1990) og Bodies That Matter (1993) feminismens grundlæggende antagelse, at der findes en kvindelig identitet, som udgår fra det biologiske køn, og betragter i stedet kønnet som performativt, dvs. en handling, der skaber eller "konstituerer den identitet, det foregiver at være".

I forlængelse af Michel Foucaults kritik af magten hævder hun, at såvel det biologiske som det sociale køn er masker og roller, den enkelte selv vælger eller påtvinges af de kulturelle normer.

I bogen Precarious Life (2004) vendte Judith Butler sin kritik mod USA's militære svar på terrorangrebet mod New York 11.9.2001 og mod forsøget på at overføre vestlige feministiske frihedsidéer til den muslimske verden.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Judith Butler Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik