kvindeforskning

© Polfoto

Kvindeforskning. Simone de Beauvoir har med sin bog Det andet køn fra 1949 lagt en grundsten i kvindeforskningen. Her modtager hun i 1983 Sonningprisen.

kvindeforskning, opstod i 1970'erne som en universitær gren af kvindebevægelsen i den hensigt at kritisere den mandlige dominans af videnskaben. Den blev defineret som forskning af, om og for kvinder; emnet omfattede alt, hvad der vedrører kvinder: deres biologi, psykologi, samfundsmæssige rolle og bidrag til kulturen i fortid og nutid. Synsvinklen og metoden var kendetegnet, ved at forskeren udnyttede sine personlige erfaringer og så vidt muligt solidariserede sig med de kvinder, hendes forskning handlede om. Hensigten var at frembringe viden, som kunne hjælpe nutidens kvinder med at forstå og forbedre deres livssituation.

I takt med kvindeforskningens etablering som videnskabelig disciplin ophørte bindingerne til den politiske bevægelse; emnet blev defineret bredere som kønnets betydning; synsvinkler og metoder blev normaliserede i overensstemmelse med almindelig akademisk praksis, og området benævnes nu ofte kønsforskning.

Kvindeforskningen opstod i USA og bredte sig til Europa i kølvandet på 1960'ernes ungdomsoprør. Stigende individualisme med krav om personlig frihed og kvindernes voksende erhvervsfrekvens undergravede det traditionelle kønsrollemønster og fik kvindebevægelsens kamp for ligeret mellem kønnene til at blusse op på ny. Samtidig blev kvinderne inspireret af den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse, der som noget nyt hævdede, at sorte amerikanere danner en egen kultur, en subkultur, der er undertrykt af den hvide flertalskultur. Blandt ungdomsoprørets forudsætninger var også, at de børnerige generationer nu havde nået universitetsalderen, og at der procentvis kom langt flere ind på de videregående uddannelser end tidligere. Kvindeforskningen opstod, idet kvindelige studerende overførte deres feministiske engagement til studierne.