Kvindelitteratur, skønlitteratur skrevet af kvindelige forfattere og omhandlende kvinders erfaringer, værdier og livssyn. Betegnelsen opstod samtidig med 1970'ernes kvindebevægelse, som fremhævede kønnets betydning på alle menneskelivets områder; feministiske litteraturkritikere antog i forlængelse heraf, at kvinders litteratur må være præget af forfatterens køn, både hvad angår genrevalg, indhold, form og sprog.
Kvindelitteratur er en positiv betegnelse for litterære værker, der udtrykker kvinders selvbevidsthed og identitet, i modsætning til den nedsættende betegnelse "guvernantelitteratur" eller "dameromaner", der tidligere brugtes om bornert litteratur, som kvinder mentes at foretrække.
Idéen om, at der er kønsbestemte fællestræk i alle kvindelige forfatteres bøger på tværs af tid og sted, blev tidligst formuleret af den britiske forfatter Virginia Woolf, som i A Room of One's Own (1929, da. Eget værelse, 1973) hævder, at vi "tænker tilbage gennem vore mødre, hvis vi er kvinder"; kvinders litteratur handler om kvinders liv og danner derfor en egen tradition.
Kvinder var i tidligere tiders patriarkalske samfund umyndige, de var husmødre af profession, fik ingen systematisk boglig uddannelse og havde ingen position i de kulturbærende institutioner; deres erfaringsgrundlag var anderledes end de mandlige forfatteres, og de skrev i højere grad for den private læser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.