Alejo Carpentier var en cubansk forfatter og musikhistoriker.
Carpentier var i 1920'erne politisk aktiv og sad fængslet i en kort periode. Han var samtidig knyttet til den afro-cubanske bevægelse, skrev digte og den dokumentariske roman Ecué-Yamba-O (1933) herom. I romanen El reino de este mundo (1949, dansk titel Riget af denne verden, 1958) om slaveoprørene på Haiti og kongen Henri Christophes regime beskrives den latinamerikanske virkelighed som magisk, et nøgleord for megen moderne spanskamerikansk litteratur. Romanen Los pasos perdidos (1953, dansk titel De tabte spor, 1957) er skildringen af en musikers symbolske rejse ind i junglen, en søgen efter et Utopia som kontrast til den europæiske og den nordamerikanske civilisation, begge til stede i datidens Havana.
Efter den cubanske revolution skrev Carpentier sine bedste bøger. I El siglo de las luces (1962, dansk titel Eksplosionen i domkirken, 1964) placeres hovedhandlingen på Guadelupe efter Den Franske Revolution. Den beskriver sammenstødet mellem oplysningstidens Europa og den magiske latinamerikanske verden og viser, hvordan den revolutionære proces udvikler sig til livløst bureaukrati og autoritært regime.
Diktatorromanen El recurso del método (1974, dansk titel En diktators metode, 1977), der foregår i 1900-tallet, er en montage med elementer fra mange latinamerikanske diktaturer. Bogen er en eminent analyse af magten, diktaturets væsen og latinamerikanske problemer generelt. Carpentier har desuden skrevet en cubansk musikhistorie. Fra 1966 var han Cubas kulturattaché i Paris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.