Miguel Ángel Asturias

Miguel Ángel Asturias, 1899-1974, guatemalansk forfatter og diplomat, modtog Nobelprisen i litteratur i 1967. Asturias studerede jura og fulgte i 1920'erne kurser i Paris om de indianske kulturer i Mellemamerika og deres religioner. Begge dele fik afgørende indflydelse på hans forfatterskab; Leyendas de Guatemala (1930, da. Legender fra Guatemala, 1987) er således en poetisk genskabelse af folkeeventyr og myter fra mayakulturen. Asturias vendte tilbage til Guatemala i 1933 og blev medlem af parlamentet i 1942. Han grundlagde landets folkeuniversitet og fik forskellige diplomatiske poster, bl.a. som ambassadør i Paris.

Asturias' første roman, El señor presidente (1946, da. Præsidenten, 1966), et af hans hovedværker, og som var undervejs gennem mere end tyve år, er en grum beskrivelse af et diktatur, delvis baseret på historiske fakta, men struktureret som en myte iblandet magiske træk. Det er en kamp mellem lys og mørke, ondt og godt, drøm og virkelighed, sandhed og løgn. Alt er styret af en fordrukken blodsuger, præsidenten, den eneste, som besidder sandheden inden for den sataniske magtcirkel. Den sociale virkelighed fremstilles i al sin grusomhed parallelt med disse overordnede temaer.

Det andet hovedværk i forfatterskabet, Hombres de maíz (1949, Majsmennesker), er påvirket af indianske og andre myter og handler om kampen mellem et organisk livsmønster, indianernes, som destrueres, og mestizernes (staten), som vinder til sidst. Asturias' senere værker, hvoraf de fleste er oversat til dansk, fx novellesamlingen Weekend en Guatemala (1956, da. Weekend i Guatemala, 1969), indeholder stærke sociale protester inspireret af den politiske og økonomiske situation i landet. Det gælder også det mest omfattende værk, den såkaldte "banan-trilogi" om det nordamerikanske firma United Fruits' ødelæggende fremfærd i Guatemala: Viento fuerte (1950, da. Stormvind, 1969), El papa verde (1954, da. Den grønne pave, 1972) og Los ojos de los enterrados (1960, De begravedes øjne).