Faktaboks

Nicolás Guillén
Født
1902
Død
1989

Nicolás Guillén, 1902-1989, cubansk lyriker. Guillén publicerede i 1930 otte digte med titlen Motivos de son (Lydmotiver), som vakte opsigt pga. deres afrocubanske temaer, som ikke tidligere havde fundet vej til poesien. I samlinger som Sóngoro cosongo (1934) og El son entero (1947, Den fulde klang) viste Guillén, at Cubas rødder er at finde i slaveriet og slavernes kultur, dvs. at ikke bare Spanien, men også Afrika er et vigtigt element i det moderne cubanske samfund. Negeren, fattig, diskrimineret og ydmyget, optræder i denne poesi som hovedperson.

Guillén meldte sig i 1930'erne ind i kommunistpartiet. Hans digte bevægede sig hurtigt i mere social retning: West Indies Ltd (1934), España (1937) og La paloma de vuelo popular. Elegías (1958, Duen med folkelig flugt). Efter revolutionen blev han præsident for forfatterforbundet og betragtedes som Cubas nationaldigter. Af de senere digtsamlinger kan nævnes: Tengo (1964, Jeg har), El gran zoo (1967, da. Den store zoo, 1977) og La rueda dentada (1972, Tandhjulet).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig